Hvad er intarsia
Intarsia er en gammel håndværksteknik, der havde sin storhedstid under Renæssancen omkring 1500- til 1600 tallet. Intarsia er en betegnelse, man bruger for udsmykningsarbejde i træ, der er lavet som mosaik. Intarsia arbejde er komplekse mønstre, der er opnået ved at lægge små stykker træ af forskellig sort som et stykke mosaik. Ofte sammensat med materialer som perlemor, guld, sølv, bronze og messing og marmor.
Intarsia som indretnings dekoration
Intarsia havde som sagt sin storhedstid under Renæssancen, hvor det havde flere anvendelsesmuligheder. Det er ofte set som dekoration på møbler. Det kan være som dekoration på en bordplade eller på en sekretær, men ofte blev det også brugt i vægpaneler. De små stykker træ der er sat sammen er sjældent mere end et par cm store og ofte mindre end det. Forestil dig, hvor arbejdskrævende det har været at lave en bordplade med denne træmosaik – for ikke at tænke på en hel panelvæg.
Den arbejdskrævende process har nok også en stor del af årsagen til, at intarsia ikke benyttes så ofte i møbelarkitekturen i dag. Det er simpelthen for dyrt med så tidskrævende proces. Heldigvis er originaludgaverne stadig i handlen, hvis du kigger dig lidt for.
Dansk nytidig intarsia design
Når man taler om, at intarsia er en uddøende kunstform, fordi det er for dyrt at fremstille, så ser vi det dog stadig i en forenklet form, når større stykke træ er stykket sammen for at danne spil i overfladen. Et af de mest kendte eksempler på dette, når vi taler om dansk møbelkunst, er Jørgen Aakjær Jørgensens lille bord Heart Table. Heart Table bordet er fremstillet af 5 stykker finér, der er håndskåret og sat sammen som et puslespil. Det har været et kompleks bord at lave, da årene trods de mange træstykker følger hinanden. Et fint eksempel på lækker dansk design i verdensklasse.